Opsøg stilheden
Hvor mange steder finder man stilhed i vores samfund i dag? Stilhed er i den grad blevet en mangelvare. Der er en massiv lydmur ? af rigtig megen unødvendig lyd! Ikke mindst af lyd som enkeltindivider udfolder til egen tilfredsstillelse og som generer rigtig mange andre mennesker. Det kan være stort set umuligt at finde rum med stilhed i vores forjagede, lydmættede hverdag. Hvad i alverden er der blevet af ?I skovens dybe stille ro?? Alle mennesker har brug for stilhed, og det er vi måske mange, der ikke lige er bevidste om. Lige et øjeblik til at mærke, hvem og hvor man egentlig er. Er man ikke vant til at være i stilhed, kan det være svært at være i, når man oplever det, for man opbygger nærmest et panser mod støjen, som skal nedbrydes før man kan modtage stilheden, og virkelig nyde den, og tage den til sig og alle de gode effekter, som den helt gratis kaster af sig.